Den sidste tid har været omtumlet.
Mit brok har drillet helt enormt meget, og nu også en slem omgang mave-influenza.
Jeg har ikke tid til noget af det - men det giver mig alligevel mulighed og tid til at tænke over tingene. For det stiller mig i dén grad i en position hvor jeg IKKE skal drøne afsted - jeg kan simpelthen ikke.
For at være helt oprigtig - så har jeg det sidste halve år gået med utroligt mange tanker. Ting der har naget mig enormt meget, og egentlig sat nogle begrænsninger for mig selv i en sådan grad, at jeg faktisk har mistet meget af mig selv midt i forvirringen.
Kærligheden har jeg lagt på hylden - orker den ikke lige for tiden.
Arbejdet er også blevet en anelse sløvt - nok mest pga sommeren, men også fordi jeg simpelthen kan mærke at jeg er ved at brænde ud - og det gør skide hamrende ondt i sjælen, for jeg vil jo så gerne - men har bare ikke den samme gejst som jeg havde tidligere. Måske er det også sommerens "dovenskab" der er over mig hér - jeg ved det ikke, men jeg ved at det generer mig grænseløst.
Der er mange ting jeg gerne vil lave om - en ting jeg vil stoppe med for en tid er alkohol.
Ikke fordi jeg har et problem med det overhovedet - nyder det gerne i den rette forsamling, men jeg kan bare mærke at jeg altid sidder med sådan en tom fornemmelse når jeg har været til en festlig sammenkomst. Moralske tømmermænd som een af mine venner engang kaldte det ( han døjer ligesom jeg også med samme tomme følelse), og jeg tror han har ret.
Men sandheden er jo at jeg ikke rigigt har noget at have dårlig samvittighed over - gør intet dumt i dén forstand, og er tro imod mig selv - men kan bare mærke at det ikke tjener samme hyggelige formål som det gjorde da jeg var yngre.
Så jeg tror jeg starter med at tage et halvt år uden alkohol - sådan HELT uden.
På den anden side, så kan man jo selvfølgelig heller ikke sige at 1 til 2 gange om måneden er meget, og deraf noget man skulle beslutte sig for ikke at gøre, men jeg føler mig bare ikke tilpas i dén verden mere.
Er måske blevet for voksen - kan man overhovedet det ?
Mit arbejde skal i den grad optimeres. Jeg er nødt til at finde andre metoder efterhånden, for jeg bruger enorme mængder tid på at opretholde kontakter, følge op på aftaler, og andet som simpelthen bare er så fagligt dræbende.
Jeg sidder nogengange og tænker på om jeg måske har arvet noget af dét mørke sind som der florérer i min familie - for jeg syntes engang imellem at tingene bliver LIDT for meget, og jeg bruger enormt meget tid på at forsøge at holde een eller anden form for kontrol hele tiden, en kontrol som faktisk også er med til at dræne mig enormt.
Ensomheden presser sig også på, for man kan ikke rigigt komme udenom at jeg jo har valgt et erhverv som ikke ligefrem giver mig social udfordring- sidder jo blot i mit firma og arbejder - og møder oftest mennesker som har en arbejds-relateret tilgang til vores møde, og det er lidt ærgeligt.
Engang havde jeg venner overalt - nu er de synligt begrænsede. Og meget af det er jo også min egen skyld - men det er jo også svært at erkende.
Det er altid lettere at sige at det er de andre der ikke gør nok.
Faktisk tror jeg at jeg er ret god til at skubbe tingene lidt fra mig - ihvertfald dem der er ubehagelige, for jeg føler mig ikke rigtigt parat til at konfrontere visse elementer i mit liv. Og i virkeligheden er det jo for dumt - og det ved jeg godt.
Måske rammer denne "mur" de fleste når de rigtigt føler deres nye voksenliv banker på døren.
Jeg tror ikke der er noget anderledes i mine tanker - men for mig er de nye, og lidt skræmmende.
Freya pigen vokser og vokser - hun er virkelig blevet en stor pige, og det kan man jo også godt mærke. Det giver nogle helt andre udfordringer i hverdagen som jeg også skal vænne mig til, og det kan også være lidt svært engang imellem syntes jeg.
specielt fordi jeg er alene med hende.
Men som med alt andet, så skal man vænne sig til hvorledes livet udformes engang imellem, og jeg har mange drømme for min elskede datter og mig selv, og jeg tror helt sikkert nok at jeg skal nå disse drømme - de kommer måske bare til at tage lidt længere tid end de ellers ville gøre.
På min ønskeliste står der for øjeblikket : Tid og venner.
Ville ønske jeg havde mere tid, og flere venner der var fysisk tættere på min lokation, for jeg har dem i hjertet, men ikke lige i nærheden.
Freya tager på ferie snart, og skal være væk i 2 uger. Og i de 2 uger håber jeg på at kunne få lidt mere styr på hvad der skal ske den kommende tid. Jeg har ihvertfald nogle projekter som jeg skal have styr på, og så må vi jo se om ikke det nok skal gå det hele alligevel :)
Jeg ønsker jer alle en fortsat fantastisk sommer.
mandag den 2. august 2010
mandag den 28. juni 2010
Sanse-banen
Jeg kan mærke en uro indeni - og engang imellem er det enormt svært at sætte ord på sådan en uro.
Men een ting ved jeg - og det ér at jeg selv skal til at lave ændringer i mit liv.
Ting sker for en årsag, og jeg kan ikke længere blive ved med at lade som ingenting - håbe at det går over igen.
Der er så meget jeg gerne vil nå - så meget jeg gerne vil lære. Men det kan være svært - for jeg skal jo ikke kun tænke på mig selv.
Jeg har noget sort i mig - noget mørkt og uforklarligt, men som skal have lov at være der. Selvom det gør rigtigt rigtigt ondt engang imellem.
Engang imellem ville det være fedt at have en pauseknap i den virkelige verden.
Fra og med idag, så lukker jeg lidt ned for den dagligdag jeg har - jeg skubber lidt til grænserne og prøver at gøre alt dét som jeg gerne vil, sammen med min yndigste prinsesse.
Mit liv er en legeplads - noget som det ikke er mange forundt.
Derfor - så er det også op til mig selv at gøre noget så jeg ikke ender med at stå tilbage og egentlig ikke selv leve op til det jeg altid går og siger til andre mennesker, nemlig : Jeg vil hellere fortryde noget jeg gjorde, end det jeg aldrig fik gjort.
Mit vægttab går godt - det er stabilt, men jeg føler mig let om hjertet - er glad for at gøre noget for mig selv for engang skyld.
Prinsessen i mit hjerte bliver også større og dygtigere. Hun har et temperament som virkelig vil noget - men det er en del af hende - derfor skal jeg ikke undertrykke det hos hende - kun tale til hendes stærke sider og give hende omsorg og støtte, så hun en dag vokser sig til den smukkeste svane der vil ligge verden ned.
Hun kan stole på mig - det ved hun. For hun er mit hjerte, mit kød og mit blod - i guder hvor jeg elsker hende - kære dejlige Freya !
Mine projekter går godt - men jeg tager en drejning snart - en helt ny een af slagsen. Denne ændring er vigtig for mig selv. Mere om det på et andet tidspunkt.
Men een ting ved jeg - og det ér at jeg selv skal til at lave ændringer i mit liv.
Ting sker for en årsag, og jeg kan ikke længere blive ved med at lade som ingenting - håbe at det går over igen.
Der er så meget jeg gerne vil nå - så meget jeg gerne vil lære. Men det kan være svært - for jeg skal jo ikke kun tænke på mig selv.
Jeg har noget sort i mig - noget mørkt og uforklarligt, men som skal have lov at være der. Selvom det gør rigtigt rigtigt ondt engang imellem.
Engang imellem ville det være fedt at have en pauseknap i den virkelige verden.
Fra og med idag, så lukker jeg lidt ned for den dagligdag jeg har - jeg skubber lidt til grænserne og prøver at gøre alt dét som jeg gerne vil, sammen med min yndigste prinsesse.
Mit liv er en legeplads - noget som det ikke er mange forundt.
Derfor - så er det også op til mig selv at gøre noget så jeg ikke ender med at stå tilbage og egentlig ikke selv leve op til det jeg altid går og siger til andre mennesker, nemlig : Jeg vil hellere fortryde noget jeg gjorde, end det jeg aldrig fik gjort.
Mit vægttab går godt - det er stabilt, men jeg føler mig let om hjertet - er glad for at gøre noget for mig selv for engang skyld.
Prinsessen i mit hjerte bliver også større og dygtigere. Hun har et temperament som virkelig vil noget - men det er en del af hende - derfor skal jeg ikke undertrykke det hos hende - kun tale til hendes stærke sider og give hende omsorg og støtte, så hun en dag vokser sig til den smukkeste svane der vil ligge verden ned.
Hun kan stole på mig - det ved hun. For hun er mit hjerte, mit kød og mit blod - i guder hvor jeg elsker hende - kære dejlige Freya !
Mine projekter går godt - men jeg tager en drejning snart - en helt ny een af slagsen. Denne ændring er vigtig for mig selv. Mere om det på et andet tidspunkt.
søndag den 20. juni 2010
Søndag - med logo design.
Så er det Søndag. Jeg har siddet og knoklet med et logo-design til en spændende organisation som laver sommer-camps til unge mennesker fra hele verden.
Jeg har gjort mig flere tanker omkring det pågældende logo - men mest af alt, så skal det signalerer : Sammenhold og venskab - kultur og oplevelser.
Det er i virkeligheden relativt simpelt - men det er kun til man kommer igang.
Jeg smider nogle skitser op senere idag - men dette skal jeg lige have lov til at gøre, sådan er det bare i denne branche. Så - mere om det senere.
Jeg har haft en helt vild dejlig weekend med gode oplevelser og dejlige mennesker.
Mine tanker går i en bestemt retning - men jeg orker simpelthen ikke mere at drøne rundt i dét univers der ellers optager mig så meget - man ender bare med at blive pinlig over for sig selv, og dét gider jeg ikke.
Der er så mange ting jeg ville ønske jeg kunne ændre og lave om - men sagen er den, at jeg tror man skal kysse rigtigt mange frøer før den rigtige pludselig står der, hun ér derude - det ved jeg.
Så mon ikke nok det hele alligevel skal gå - min indbakke tyder da på at der stadig er håb derude.
Dét jeg har oplevet er en varme og oprigtighed som jeg aldrig før har oplevet.
Respekt, accept og en så dyb følelse af fælles forståelse, og fælles værdisæt - i en grad som virkelig ér udover det sædvanelige.
Og i virkeligheden skulle man umiddelbart tro at det var selvskrevne dele af dét at møde et menneske, blive forelsket osv osv. Men sagen er den, at det aldrig er noget jeg har oplevet i dén grad før.
Derfor har det gjort et enormt indtryk på mig.
Jeg har trukket mig lidt tilbage - for mig egen skyld.
Jeg er meget konsekvent når det kommer til sådan noget - trodsalt.
For mit hjerte og min selvrespekt er det vigtigste jeg har - og jeg er virkelig nødt til at passe på det hele.
Så nu vender jeg ryggen til det hele for en stund - måske jeg genoptager det igen en dag, hvem ved....
Jeg ønsker jer alle derude i blog-land en fantastisk Søndag - og jeg håber at i passer godt på hinanden.
Alt det bedste - og mine bedste tanker.
/Thorbjørn
Jeg har gjort mig flere tanker omkring det pågældende logo - men mest af alt, så skal det signalerer : Sammenhold og venskab - kultur og oplevelser.
Det er i virkeligheden relativt simpelt - men det er kun til man kommer igang.
Jeg smider nogle skitser op senere idag - men dette skal jeg lige have lov til at gøre, sådan er det bare i denne branche. Så - mere om det senere.
Jeg har haft en helt vild dejlig weekend med gode oplevelser og dejlige mennesker.
Mine tanker går i en bestemt retning - men jeg orker simpelthen ikke mere at drøne rundt i dét univers der ellers optager mig så meget - man ender bare med at blive pinlig over for sig selv, og dét gider jeg ikke.
Der er så mange ting jeg ville ønske jeg kunne ændre og lave om - men sagen er den, at jeg tror man skal kysse rigtigt mange frøer før den rigtige pludselig står der, hun ér derude - det ved jeg.
Så mon ikke nok det hele alligevel skal gå - min indbakke tyder da på at der stadig er håb derude.
Dét jeg har oplevet er en varme og oprigtighed som jeg aldrig før har oplevet.
Respekt, accept og en så dyb følelse af fælles forståelse, og fælles værdisæt - i en grad som virkelig ér udover det sædvanelige.
Og i virkeligheden skulle man umiddelbart tro at det var selvskrevne dele af dét at møde et menneske, blive forelsket osv osv. Men sagen er den, at det aldrig er noget jeg har oplevet i dén grad før.
Derfor har det gjort et enormt indtryk på mig.
Jeg har trukket mig lidt tilbage - for mig egen skyld.
Jeg er meget konsekvent når det kommer til sådan noget - trodsalt.
For mit hjerte og min selvrespekt er det vigtigste jeg har - og jeg er virkelig nødt til at passe på det hele.
Så nu vender jeg ryggen til det hele for en stund - måske jeg genoptager det igen en dag, hvem ved....
Jeg ønsker jer alle derude i blog-land en fantastisk Søndag - og jeg håber at i passer godt på hinanden.
Alt det bedste - og mine bedste tanker.
/Thorbjørn
lørdag den 19. juni 2010
Fantastiske lørdag
Lørdagen kom - Freya skulle til sin første officielle børnefødselsdag. Hun glædede sig ikke så meget som man skulle tro - for farmanden skulle jo IKKE med :)
Men det gik - og jeg skal snart hente hende igen, håber de har hygget sig.
Jeg har brug de sidste dage på at tænke som en gal - fået mine tanker i andre retninger - og har malet som aldrig før. Det har været virkelig godt - virkelig udviklende.
Der er egentlig så meget jeg rigtigt gerne vil sige - men må også erkende, at jeg nu er nødt til at holde lidt inde - gider ærligt talt ikke flere tanker om kærlighed og kildevand.
Det er fint det er der - men det er ikke alle de kræfter værd - ikke mere ihvertfald - det ved jeg nu.
Jeg håber og tror at dagen idag bringer mig en masse glæde og gode oplevelser, ja - det er jeg overhovedet ikke i tvivl om :)
Så - jeg fatter min pensel og min blyant, og begiver mig til skyernes land - lige efter jeg har hentet prinsessen.
Jeg ønsker jer alle derude der følger med, en rigtig dejlig dag og god weekend.
Men det gik - og jeg skal snart hente hende igen, håber de har hygget sig.
Jeg har brug de sidste dage på at tænke som en gal - fået mine tanker i andre retninger - og har malet som aldrig før. Det har været virkelig godt - virkelig udviklende.
Der er egentlig så meget jeg rigtigt gerne vil sige - men må også erkende, at jeg nu er nødt til at holde lidt inde - gider ærligt talt ikke flere tanker om kærlighed og kildevand.
Det er fint det er der - men det er ikke alle de kræfter værd - ikke mere ihvertfald - det ved jeg nu.
Jeg håber og tror at dagen idag bringer mig en masse glæde og gode oplevelser, ja - det er jeg overhovedet ikke i tvivl om :)
Så - jeg fatter min pensel og min blyant, og begiver mig til skyernes land - lige efter jeg har hentet prinsessen.
Jeg ønsker jer alle derude der følger med, en rigtig dejlig dag og god weekend.
onsdag den 16. juni 2010
Tusmørkefolket.
Jeg har tænkt - malet - grædt og været bitter.
Det forlader mig ikke lige nu - men noget meget vigtigt ér, at det ikke altid SKAL være pænt, og heller ikke behøver forsvinde.
Jo - selvfølgelig er jeg bitter ligesom alle andre mennesker - jeg er vred, såret og sørgmodig. Men det er helt ok.
Mit største problem har altid været, at jeg gerne vil forsøge at kontrollere det man ikke KAN kontrollerer - nemlig det basale følelses-register. For det skal have lov at få plads engang imellem - selvom det kan være svært...
Jeg kan ikke stå og tage imod i uendelighed - og det skal jeg heller ikke gøre.
For det er jo ikke altid "bare helt ok" - overhovedet.
Jeg gør det også af kærlighed, for jeg er ikke noget over-menneske.
Og nej - jeg syntes ikke det er særligt fedt.
Jeg aner ikke hvor det her ender - og jeg vil egentlig heller ikke vide det.
Jeg ved bare at idag har været et vendepunkt for mig......på godt og ondt.
Nu vil jeg lukke bogen - bladre om på næste side....
Sætte mig i mit hjørne, i min gyngestol - og vente til tusmørke-folket kommer frem fra deres skjul.
Nogle gange kan man lokke dem med kandiserede engle-tårer, serveret i et opvarmet ryg-skjold fra en sommermættet mariehøne.
Det forlader mig ikke lige nu - men noget meget vigtigt ér, at det ikke altid SKAL være pænt, og heller ikke behøver forsvinde.
Jo - selvfølgelig er jeg bitter ligesom alle andre mennesker - jeg er vred, såret og sørgmodig. Men det er helt ok.
Mit største problem har altid været, at jeg gerne vil forsøge at kontrollere det man ikke KAN kontrollerer - nemlig det basale følelses-register. For det skal have lov at få plads engang imellem - selvom det kan være svært...
Jeg kan ikke stå og tage imod i uendelighed - og det skal jeg heller ikke gøre.
For det er jo ikke altid "bare helt ok" - overhovedet.
Jeg gør det også af kærlighed, for jeg er ikke noget over-menneske.
Og nej - jeg syntes ikke det er særligt fedt.
Jeg aner ikke hvor det her ender - og jeg vil egentlig heller ikke vide det.
Jeg ved bare at idag har været et vendepunkt for mig......på godt og ondt.
Nu vil jeg lukke bogen - bladre om på næste side....
Sætte mig i mit hjørne, i min gyngestol - og vente til tusmørke-folket kommer frem fra deres skjul.
Nogle gange kan man lokke dem med kandiserede engle-tårer, serveret i et opvarmet ryg-skjold fra en sommermættet mariehøne.
Min rolle i kærligheden...
Kærlighed er for de fleste mennesker den ultimative følelse - efterfulgt af økonomisk uafhængighed.
At nære kærlighed til et andet menneske - er noget man engang imellem kan have svært ved at styre, for det kommer pludseligt, og faktisk sjældent uden særlig forvarsel.
Jeg har den senere tid skrevet meget - digtet og forsøgt at kanalisére nogle følelser ud - fordi det er dét jeg har haft behov for. Det har en god effekt - for man får sagt de ting man ellers normalt ikke siger.
Og jeg kan i reglen rigtigt godt lide den følelse det ér når man har skrevet noget der giver mening, og som måske også kan være med til at åbenbarer nogle aspekter som man måske ikke lige selv havde set.
Man kan analyserer sig til meget - og sådan noget gør jeg meget ofte.
Det er også helt ok, men på et tidspunkt, så må man også gøre op - stå ved, og ikke mindst fra-vriste sig dén følelse det kan være, når man egentlig føler at man står lidt i stampe.
Det handler når alt kommer til alt, om selvrespekt og indsigt.
Der er ingen der ønsker at blive en dørmåtte - ham der sidder tilbage og skal forsøge at samle nogle stumper som egentlig blot er fragmenter af en helt masse fascination. Sådan har jeg gjort alt for mange gange i mit liv.
Men som jeg ved nu - og også prøver at leve efter - så vil jeg ikke nøjes mere.
Jeg vil ikke slå mig til tåls når det kommer til kærlighed - jeg vil have dét jeg drømmer om.
Jeg kan for mange virke umådeligt romantisk når det kommer over mig - nogle syntes det er for meget, andre kan slet ikke få nok.
Vi spiller alle en rolle, men det er dén rolle jeg gerne vil løsrive mig fra.
Jeg KAN være en trofast støtte - jeg KAN være et hjerteligt menneske med overskud og varme.
Men for at alt dette kan ske, så kræver det også at jeg bliver behandlet derefter - at jeg bliver respekteret for den jeg er, og ikke alene mine gode egenskaber.
Mit problem er måske bare at jeg forsøger at kontrollere de følelser hele tiden...
Men det må høre op.....
For helt ærligt, så syntes jeg det er noget rigtigt pis det her.....
At nære kærlighed til et andet menneske - er noget man engang imellem kan have svært ved at styre, for det kommer pludseligt, og faktisk sjældent uden særlig forvarsel.
Jeg har den senere tid skrevet meget - digtet og forsøgt at kanalisére nogle følelser ud - fordi det er dét jeg har haft behov for. Det har en god effekt - for man får sagt de ting man ellers normalt ikke siger.
Og jeg kan i reglen rigtigt godt lide den følelse det ér når man har skrevet noget der giver mening, og som måske også kan være med til at åbenbarer nogle aspekter som man måske ikke lige selv havde set.
Man kan analyserer sig til meget - og sådan noget gør jeg meget ofte.
Det er også helt ok, men på et tidspunkt, så må man også gøre op - stå ved, og ikke mindst fra-vriste sig dén følelse det kan være, når man egentlig føler at man står lidt i stampe.
Det handler når alt kommer til alt, om selvrespekt og indsigt.
Der er ingen der ønsker at blive en dørmåtte - ham der sidder tilbage og skal forsøge at samle nogle stumper som egentlig blot er fragmenter af en helt masse fascination. Sådan har jeg gjort alt for mange gange i mit liv.
Men som jeg ved nu - og også prøver at leve efter - så vil jeg ikke nøjes mere.
Jeg vil ikke slå mig til tåls når det kommer til kærlighed - jeg vil have dét jeg drømmer om.
Jeg kan for mange virke umådeligt romantisk når det kommer over mig - nogle syntes det er for meget, andre kan slet ikke få nok.
Vi spiller alle en rolle, men det er dén rolle jeg gerne vil løsrive mig fra.
Jeg KAN være en trofast støtte - jeg KAN være et hjerteligt menneske med overskud og varme.
Men for at alt dette kan ske, så kræver det også at jeg bliver behandlet derefter - at jeg bliver respekteret for den jeg er, og ikke alene mine gode egenskaber.
Mit problem er måske bare at jeg forsøger at kontrollere de følelser hele tiden...
Men det må høre op.....
For helt ærligt, så syntes jeg det er noget rigtigt pis det her.....
mandag den 14. juni 2010
I dette øjeblik....
Et magisk øjeblik - nu'et, dér hvor alt er storm, og intet er ligegyldigt. .
Måske i titusinde år.
fredag den 11. juni 2010
Udstillingen - og "kunsten"
Jeg har i mange år gået rundt og tænkt på, at det kunne være fantastisk at udstille malerier i et galleri.
Ikke så meget for pengenes skyld - men alene for oplevelsens skyld.
Og dette er blevet mig forundt.
Det er en enorm dejlig følelse, og jeg håber og tror på at det kan være start-skuddet til noget nyt og spændende i mit liv.
Jeg elsker nye tiltag, og ikke mindst når det er fordi jeg selv har overskredet nogle barrierer og skubbet nogle grænser.
Jeg har altid være enormt bange for IKKE at kunne præstere i mit arbejde. Jeg har altid fokuseret på at "male pænt" - og det har i stor grad hæmmet mig på rigtigt mange måder, for jeg har ved flere lejligheder glemt mig selv lidt - glemt mit indre legebarn, den nysgerrige Thorbjørn som jeg var engang.
Men jeg fik øjnene op for denne mulighed efter at have talt med et menneske der formåede at stille de rigtige spørgsmål - og jeg kunne ikke mere se igennem fingre med at jeg vitterligt skulle gøre op med disse tanker om at få lov til OGSÅ at male "grimt".
Det er en svær kombination, for det har givet mig mange tanker om mit arbejde - for mit virke som udøvende "kunstner".
Normalt ville jeg aldrig bruge udtrykket "kunst" om mit eget arbejde - dette vil jeg lade være op til publikum, men jeg ved at jeg er nødt til at acceptere at folk vil komme til at se mig som kunstner - hvad enten jeg kan lide betegnelsen eller ej.
Men når alt er sagt og tænkt, så skal jeg blot give mig hen, og lade det der skal opstå - opstå.
Hvis jeg begrænser mig selv, så bliver det svært.
De næste dage vil jeg lægge billeder op på bloggen.
Alt det bedste til jer alle
/toby
Ikke så meget for pengenes skyld - men alene for oplevelsens skyld.
Og dette er blevet mig forundt.
Det er en enorm dejlig følelse, og jeg håber og tror på at det kan være start-skuddet til noget nyt og spændende i mit liv.
Jeg elsker nye tiltag, og ikke mindst når det er fordi jeg selv har overskredet nogle barrierer og skubbet nogle grænser.
Jeg har altid være enormt bange for IKKE at kunne præstere i mit arbejde. Jeg har altid fokuseret på at "male pænt" - og det har i stor grad hæmmet mig på rigtigt mange måder, for jeg har ved flere lejligheder glemt mig selv lidt - glemt mit indre legebarn, den nysgerrige Thorbjørn som jeg var engang.
Men jeg fik øjnene op for denne mulighed efter at have talt med et menneske der formåede at stille de rigtige spørgsmål - og jeg kunne ikke mere se igennem fingre med at jeg vitterligt skulle gøre op med disse tanker om at få lov til OGSÅ at male "grimt".
Det er en svær kombination, for det har givet mig mange tanker om mit arbejde - for mit virke som udøvende "kunstner".
Normalt ville jeg aldrig bruge udtrykket "kunst" om mit eget arbejde - dette vil jeg lade være op til publikum, men jeg ved at jeg er nødt til at acceptere at folk vil komme til at se mig som kunstner - hvad enten jeg kan lide betegnelsen eller ej.
Men når alt er sagt og tænkt, så skal jeg blot give mig hen, og lade det der skal opstå - opstå.
Hvis jeg begrænser mig selv, så bliver det svært.
De næste dage vil jeg lægge billeder op på bloggen.
Alt det bedste til jer alle
/toby
mandag den 7. juni 2010
Eventyret venter derude....
Når jeg står i mine egne tanker - når jeg er midt i det hele, så forstår jeg ikke altid de retninger mit liv tager.
Jeg ønsker og drømmer mig til steder jeg aldrig har været, og måske aldrig vil komme.
Hun står dér - lige midt i det hele - midt i drømmen.
Hun er en del af den ældgamle fortælling - disse episke og udtrådte vers.
Jeg kan næsten røre hende - næsten dufte hende.
Hendes hjemmelavede olier blander sig med duften af regn i den tørre skov - en sød og kærlig duft som løfter mig op - giver mine tanker ro - og mit begær får stillet lidt af sin sult.
Hun er langt væk - inde i skoven, på eventyr - hendes eget eventyr - det som skal give hende ro og tryghed.
Jeg kan næsten ikke dufte olien mere - ikke se hendes mørke hår danse i solens sidste stråler mere - jeg løber - hurtigere, hurtigere - men mine ben føles ikke nær så stærke som de gjorde sidste gang.
Tror jeg holder en pause og lader hende løbe.
Jeg ønsker og drømmer mig til steder jeg aldrig har været, og måske aldrig vil komme.
Hun står dér - lige midt i det hele - midt i drømmen.
Hun er en del af den ældgamle fortælling - disse episke og udtrådte vers.
Jeg kan næsten røre hende - næsten dufte hende.
Hendes hjemmelavede olier blander sig med duften af regn i den tørre skov - en sød og kærlig duft som løfter mig op - giver mine tanker ro - og mit begær får stillet lidt af sin sult.
Hun er langt væk - inde i skoven, på eventyr - hendes eget eventyr - det som skal give hende ro og tryghed.
Jeg kan næsten ikke dufte olien mere - ikke se hendes mørke hår danse i solens sidste stråler mere - jeg løber - hurtigere, hurtigere - men mine ben føles ikke nær så stærke som de gjorde sidste gang.
Tror jeg holder en pause og lader hende løbe.
Tankemønsteret.
Mit indre tankemønster er sæværdigt - det giver mig styrke og ro, overskud og indsigt.
Men når jeg pludselig føler mig så fyldt med sorg, så er det måske fordi dette mønster er blevet brudt.
Eller er det ?!
"thorbjørn din idiot" råber jeg - det er jo klart hvis DU nu ik' lige kan fat' det !
Jeg bliver stille - og fortsætter mine penselstrøg.
"Gu gør det da ondt"
Men jeg kan stadig abstrahére - endnu.
Men hvor håber jeg så på det ender henne det hele her ?
Og mit spørgsmål bliver også mit svar - for det ér virkelig blot et håb.
Men at fortabe sig i håbet kan være farligt - om end, så er det ikke dét tankemønster jeg normalt lever i.
Når musen taler - så lytter man !
Men når jeg pludselig føler mig så fyldt med sorg, så er det måske fordi dette mønster er blevet brudt.
Eller er det ?!
"thorbjørn din idiot" råber jeg - det er jo klart hvis DU nu ik' lige kan fat' det !
Jeg bliver stille - og fortsætter mine penselstrøg.
"Gu gør det da ondt"
Men jeg kan stadig abstrahére - endnu.
Men hvor håber jeg så på det ender henne det hele her ?
Og mit spørgsmål bliver også mit svar - for det ér virkelig blot et håb.
Men at fortabe sig i håbet kan være farligt - om end, så er det ikke dét tankemønster jeg normalt lever i.
Når musen taler - så lytter man !
Mit maleriske Kaos
Det maleriske Kaos
Tankerne spiller bold - de får ikke ro.
Hvem og hvad, hvornår - jeg ved det ikke helt.
Det jeg ved, og som er rigtigt - det er dét der gør ondt.
Men kærlighed og sandhed, er i denne verden det rigtige.....
Mit maleriske Kaos - velkommen i mit hus.
Du sætter dig egen dagsorden - sørger for mig - og smider mig væk.
Du forstår at give mig grænser, og vise mig at jeg skal kende min plads.
Du maleriske Kaos - du gør mig skør.
Jeg ville ønske at jeg kunne vise dig min dør.
Men ofte som det jo går, når det gør lidt ondt, så ender jeg med at vise dig min mave - fin og rund.
Gid jeg kunne svælge og nyde denne stilhed - dette epos.
Men ak - det er mig ikke forundt - det er så ægte.
Det virkelige ægte - det er aldrig evigt.
Det slår mig tilbage, og viser sit ansigt.
Hvem er DU Thorbjørn til at vise mig hvad der virkelig batter ?
"jeg ved det sgu ikke helt" siger jeg - og trækker mit skjold.
Gid jeg kunne svaret på forhånd !!
Men på den anden side - så ville jeg jo ikke behøve at gå i skole -vel , maleriske Kaos ?
Tankerne spiller bold - de får ikke ro.
Hvem og hvad, hvornår - jeg ved det ikke helt.
Det jeg ved, og som er rigtigt - det er dét der gør ondt.
Men kærlighed og sandhed, er i denne verden det rigtige.....
Mit maleriske Kaos - velkommen i mit hus.
Du sætter dig egen dagsorden - sørger for mig - og smider mig væk.
Du forstår at give mig grænser, og vise mig at jeg skal kende min plads.
Du maleriske Kaos - du gør mig skør.
Jeg ville ønske at jeg kunne vise dig min dør.
Men ofte som det jo går, når det gør lidt ondt, så ender jeg med at vise dig min mave - fin og rund.
Gid jeg kunne svælge og nyde denne stilhed - dette epos.
Men ak - det er mig ikke forundt - det er så ægte.
Det virkelige ægte - det er aldrig evigt.
Det slår mig tilbage, og viser sit ansigt.
Hvem er DU Thorbjørn til at vise mig hvad der virkelig batter ?
"jeg ved det sgu ikke helt" siger jeg - og trækker mit skjold.
Gid jeg kunne svaret på forhånd !!
Men på den anden side - så ville jeg jo ikke behøve at gå i skole -vel , maleriske Kaos ?
lørdag den 5. juni 2010
Velkommen til Blogspot....
"Velkommen til blogspot" stod der.
-Tusind tak tænkte jeg.
Men - hvad skal jeg så med denne blog ?
Jeg vil uden tvivl bruge denne blog til at smide mine tegninger og malerier op.
Jeg vil bruge stedet til at udvidde min horrisont og bruge det som portfolio og metode hvorpå andre i min kreds kan følge med i hvad det egentlig ér, jeg render og laver.
Jeg ønsker jer alle kærlighed og varme - og håber at hvis vi husker hinanden, så kan det hele ikke gå helt galt.
Spred glæde og oplevelser.
/toby
-Tusind tak tænkte jeg.
Men - hvad skal jeg så med denne blog ?
Jeg vil uden tvivl bruge denne blog til at smide mine tegninger og malerier op.
Jeg vil bruge stedet til at udvidde min horrisont og bruge det som portfolio og metode hvorpå andre i min kreds kan følge med i hvad det egentlig ér, jeg render og laver.
Jeg ønsker jer alle kærlighed og varme - og håber at hvis vi husker hinanden, så kan det hele ikke gå helt galt.
Spred glæde og oplevelser.
/toby
Abonner på:
Kommentarer (Atom)