Jeg har tænkt - malet - grædt og været bitter.
Det forlader mig ikke lige nu - men noget meget vigtigt ér, at det ikke altid SKAL være pænt, og heller ikke behøver forsvinde.
Jo - selvfølgelig er jeg bitter ligesom alle andre mennesker - jeg er vred, såret og sørgmodig. Men det er helt ok.
Mit største problem har altid været, at jeg gerne vil forsøge at kontrollere det man ikke KAN kontrollerer - nemlig det basale følelses-register. For det skal have lov at få plads engang imellem - selvom det kan være svært...
Jeg kan ikke stå og tage imod i uendelighed - og det skal jeg heller ikke gøre.
For det er jo ikke altid "bare helt ok" - overhovedet.
Jeg gør det også af kærlighed, for jeg er ikke noget over-menneske.
Og nej - jeg syntes ikke det er særligt fedt.
Jeg aner ikke hvor det her ender - og jeg vil egentlig heller ikke vide det.
Jeg ved bare at idag har været et vendepunkt for mig......på godt og ondt.
Nu vil jeg lukke bogen - bladre om på næste side....
Sætte mig i mit hjørne, i min gyngestol - og vente til tusmørke-folket kommer frem fra deres skjul.
Nogle gange kan man lokke dem med kandiserede engle-tårer, serveret i et opvarmet ryg-skjold fra en sommermættet mariehøne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar