Så er det Søndag. Jeg har siddet og knoklet med et logo-design til en spændende organisation som laver sommer-camps til unge mennesker fra hele verden.
Jeg har gjort mig flere tanker omkring det pågældende logo - men mest af alt, så skal det signalerer : Sammenhold og venskab - kultur og oplevelser.
Det er i virkeligheden relativt simpelt - men det er kun til man kommer igang.
Jeg smider nogle skitser op senere idag - men dette skal jeg lige have lov til at gøre, sådan er det bare i denne branche. Så - mere om det senere.
Jeg har haft en helt vild dejlig weekend med gode oplevelser og dejlige mennesker.
Mine tanker går i en bestemt retning - men jeg orker simpelthen ikke mere at drøne rundt i dét univers der ellers optager mig så meget - man ender bare med at blive pinlig over for sig selv, og dét gider jeg ikke.
Der er så mange ting jeg ville ønske jeg kunne ændre og lave om - men sagen er den, at jeg tror man skal kysse rigtigt mange frøer før den rigtige pludselig står der, hun ér derude - det ved jeg.
Så mon ikke nok det hele alligevel skal gå - min indbakke tyder da på at der stadig er håb derude.
Dét jeg har oplevet er en varme og oprigtighed som jeg aldrig før har oplevet.
Respekt, accept og en så dyb følelse af fælles forståelse, og fælles værdisæt - i en grad som virkelig ér udover det sædvanelige.
Og i virkeligheden skulle man umiddelbart tro at det var selvskrevne dele af dét at møde et menneske, blive forelsket osv osv. Men sagen er den, at det aldrig er noget jeg har oplevet i dén grad før.
Derfor har det gjort et enormt indtryk på mig.
Jeg har trukket mig lidt tilbage - for mig egen skyld.
Jeg er meget konsekvent når det kommer til sådan noget - trodsalt.
For mit hjerte og min selvrespekt er det vigtigste jeg har - og jeg er virkelig nødt til at passe på det hele.
Så nu vender jeg ryggen til det hele for en stund - måske jeg genoptager det igen en dag, hvem ved....
Jeg ønsker jer alle derude i blog-land en fantastisk Søndag - og jeg håber at i passer godt på hinanden.
Alt det bedste - og mine bedste tanker.
/Thorbjørn
Ingen kommentarer:
Send en kommentar