Kærlighed er for de fleste mennesker den ultimative følelse - efterfulgt af økonomisk uafhængighed.
At nære kærlighed til et andet menneske - er noget man engang imellem kan have svært ved at styre, for det kommer pludseligt, og faktisk sjældent uden særlig forvarsel.
Jeg har den senere tid skrevet meget - digtet og forsøgt at kanalisére nogle følelser ud - fordi det er dét jeg har haft behov for. Det har en god effekt - for man får sagt de ting man ellers normalt ikke siger.
Og jeg kan i reglen rigtigt godt lide den følelse det ér når man har skrevet noget der giver mening, og som måske også kan være med til at åbenbarer nogle aspekter som man måske ikke lige selv havde set.
Man kan analyserer sig til meget - og sådan noget gør jeg meget ofte.
Det er også helt ok, men på et tidspunkt, så må man også gøre op - stå ved, og ikke mindst fra-vriste sig dén følelse det kan være, når man egentlig føler at man står lidt i stampe.
Det handler når alt kommer til alt, om selvrespekt og indsigt.
Der er ingen der ønsker at blive en dørmåtte - ham der sidder tilbage og skal forsøge at samle nogle stumper som egentlig blot er fragmenter af en helt masse fascination. Sådan har jeg gjort alt for mange gange i mit liv.
Men som jeg ved nu - og også prøver at leve efter - så vil jeg ikke nøjes mere.
Jeg vil ikke slå mig til tåls når det kommer til kærlighed - jeg vil have dét jeg drømmer om.
Jeg kan for mange virke umådeligt romantisk når det kommer over mig - nogle syntes det er for meget, andre kan slet ikke få nok.
Vi spiller alle en rolle, men det er dén rolle jeg gerne vil løsrive mig fra.
Jeg KAN være en trofast støtte - jeg KAN være et hjerteligt menneske med overskud og varme.
Men for at alt dette kan ske, så kræver det også at jeg bliver behandlet derefter - at jeg bliver respekteret for den jeg er, og ikke alene mine gode egenskaber.
Mit problem er måske bare at jeg forsøger at kontrollere de følelser hele tiden...
Men det må høre op.....
For helt ærligt, så syntes jeg det er noget rigtigt pis det her.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar