Mit indre tankemønster er sæværdigt - det giver mig styrke og ro, overskud og indsigt.
Men når jeg pludselig føler mig så fyldt med sorg, så er det måske fordi dette mønster er blevet brudt.
Eller er det ?!
"thorbjørn din idiot" råber jeg - det er jo klart hvis DU nu ik' lige kan fat' det !
Jeg bliver stille - og fortsætter mine penselstrøg.
"Gu gør det da ondt"
Men jeg kan stadig abstrahére - endnu.
Men hvor håber jeg så på det ender henne det hele her ?
Og mit spørgsmål bliver også mit svar - for det ér virkelig blot et håb.
Men at fortabe sig i håbet kan være farligt - om end, så er det ikke dét tankemønster jeg normalt lever i.
Når musen taler - så lytter man !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar